Solveigs Børneunivers- Privat pasningsordning Bekræftet

Næsten som hjemme !

5.0/58 Anmeldelser

Stor pasningsordning i Hostrupskov.

Her i Solveigs Børneunivers er vi to voksne til at passe på jeres barn.
Vi sørger for, at I som forældre er trygge ved at aflevere jeres barn hos os, når I går på arbejde.
Vi sørger for tryghed, nærvær og for at jeres barn bliver stimuleret og udviklet dog ikke mindst, de lærer det sociale samspil både med andre børn og med de voksne.
Vi tilbringer så meget tid ude, som vejret tillader. Vi går ofte en tur til stranden og kigger på alle de spændende ting, vi finder dernede.
Vi har en dejlig have, som er indrettet med mange spændende kroge og udfordringer for børnene.

Her i vores pasningsordning er der altid en god legekammerat ??????

8 Anmeldelser Solveigs Børneunivers- Privat pasningsordning

Lya 1 Anmeldelser
God, kærlig og med stærke værdier
5.0

Vores datter Hailey var i dagpleje hos Solveig og Bjarne fra september 2014 til juli 2016. Vi oplevede et godt samarbejde og den fleksibiltet der var nødvendig for vores dagligdag. Solveig og Bjarne yder kærlig omsorg for børnene, men sætter også de nødvendige grænser der er nødvendige, for at blive klar på “den virkelige verden”. Ønsker man en kærlig og tryg dagpleje, med stærke værdier og omsorgsfulde dagplejere, så skal man vælge Solveig og Bjarne som dagplejere for ens guldklump! Kærlig hilsen Thomas, Lya og Hailey

Jannie 1 Anmeldelser
Verdens bedste Solveig og Bjarne
5.0

Vi har udelukkende ros og varme ord at give med på vejen. Nøgleordene for os har været: glæde, varme, omsorg, tillid, empati, tydelighed, udeliv, kreativitet, hygge og humor. Vi har været mere end tilfredse med Solveig og Bjarne.

cillezacho 1 Anmeldelser
Nærværende, dejlige og professionelle dagplejere
5.0

Bjarne og Solveig er engagerede dagplejere med masser af hjerte i deres arbjede med de små. Vores datter har lært kompetencer såsom samspil, leg og empati som hun har haft god brug af i sin videre færd i børnehavelivet. Vi er taknemmelige, og vores anden datter skal også have glæden af Solveigs Børneunivers.

Karen 1 Anmeldelser
Det kan jo ikke blive bedre
5.0

Efter første besøg var det vores følelse, at vi havde fundet den perfekte pasningsordning til vores lille pige. Derfor ingen grund til at kigge andre løsninger, da det ikke kunne blive bedre. Og det har heldigvis levet op til forventningerne. Professionel, kærlig, tryg, konsekvent behandling af børnene. Gode fleksible åbningstider der gør det muligt, at få hverdagen til at hænge sammen. Bedst af alt er vores datter glad for at være der, og smiler når hun bliver mødt af Bjarne eller Solveig i døren. Kærlig hilsen Morten, Karen og Emelie

Lars Ruwald 1 Anmeldelser
Super dejligt sted
5.0

Vores Frida elsker at komme hen til Solveig og Bjarne. De går rigtig meget op i børnene. Meget personligt og dejligt sted at være.

signerodenberg 1 Anmeldelser
Glade børn og forældre
5.0

Hos Solveig og Bjarne foregår hverdagen på børnenes præmisser samtidig med, at der sættes grænser. Hus og have er perfekt indrettet til børnene og indbyder til sjov leg og hygge. Børnene lærer at begå sig socialt og udvikler sig meget sammen med Solveig, Bjarne og de øvrige børn. Vi oplever at Solveig og Bjarne interesserer sig meget for det enkelte barn – ikke kun i dagplejen, men også for, hvordan den øvrige dagligdag fungerer for barnet og familien. Har man brug for en snak eller et godt råd vedr. barnet, går man aldrig forgæves. Er man på udkig efter en kærlig dagpleje hvor der uddeles kram og kærlighed til børnene samtidig med, at der lægges vægt på børnenes udvikling, så er Solveigs Børneunivers et perfekt sted til ens kæreste eje. Kh Jakob og Signe

MonikaChristian 1 Anmeldelser
Et skønt sted at komme med en dejlig energi
5.0

Vi har haft en rigtig rar og rolig start hos Solveig og Bjarne. Det har ikke kun været hos dem men også det tydelige sammenhold fra alle børnene. Der er mange deres værdier som er tydelige hos børnene men også på vores datter efter kort tid. Hos Solveig og Bjarne oplever vi en rigtig skøn atmosfære hvor vores datter har stor glæde af hverdagen både indenfor og udenfor. De har et super skønt udendørs areal hvor børnene fra 0 år kan udforske sig på. Det har en kæmpe stor betydning for os at der både inde og ude er gjort plads til læring, også for alle sanser og det motoriske og det er bestemt ikke blevet ned prioriteret. Alt i alt en skøn dagplejer, hvor vi glæder os også at aflevere vores datter dagligt og ikke mindst at sige godmorgen til de skønne mennesker som uden tvivl har hjertet på det rette sted. Det er ikke bare et arbejde for dem men en glæde og en livsstil. Solveigs børne-univers kan varmt anbefales hvis du ønsker et trygt og varmt sted.. Kærlige hilsner fra Amanda, Christian og Monika

Kirstine Lykkegaard 1 Anmeldelser
For os har det vigtigste været tryghed.
5.0

Vi har med følelse af tryghed afleveret vores 2 børn hos Solveig og Bjarne gennem de seneste 4 år. Hver morgen er de blevet mødt med varme, åbne arme og en forståelse for dagsformen. Og vi føler, at det er det Solveig og Bjarne er så gode til. At møde hver enkelt barn hvor det er, og gennem varme og tryghed give dem rum til at trives og udvikle sig. Vi er taknemmelige for det samarbejde, vi har haft omkring vores børn, og for de fine færdigheder de har tilegnet sig de år de har været i Solveigs Børneunivers. For samtidig med at der arbejdes med sprog, motorik og pottefærdigheder, så arbejdes der også med evnerne til at vise hensyn og empati samt evnerne til at være en god kammerat. De varmeste anbefalinger herfra, Peter og Kirstine.

Skriv en anmeldelse

Din bedømmelse
angry
crying
sleeping
smily
cool
Gennemse

Your review recommended to be at least 140 characters long :)